200-året blev fejret med opstilling af en skulptur, der viser jordoverfladens konturer langs meridianen. Det var på alle måder en oplevelse at se denne skulptur.
Den var placeret helt rigtigt: midt på Plaça de les Glòries Catalanes, den centrale plads i det nye Barcelona, som Cerdas byplan fra 1859 viser det. Den centrale plads, hvor de tre store gader Diagonal, Meridiana og Gran Vía de les Corts Catalanes krydser hinanden.
Og let at finde, vi skulle bare gå efter Jean Nouvels Torre Aqbar (som nu hedder Torre Glòries).
Og så, overraskelsen: Pladsen med det flotte navn og den centrale placering, Plaça de les Glòries Catalanes, lå midt i en motorvejsrundkørsel! Godt nok stillet på søjler, men alligevel…
Som der står i en Barcelona-guide på nettet:

Plaça de les Glòries Catalanes
Architectural armageddon, and a Happy Ending
…
In the big wave of building leading up to the 1992 Olympics, Barcelona decided to reclaim the Glòries and make it into something really special. They gave the job to Andrieu Arriola Madorell (who, inexplicably, is still allowed to practice architecture), and he covered the vast square with a freeway interchange in the sky. All those surrounding roads poured into a gargantuan traffic circle on concrete stilts.
A park was laid out underneath, where people were supposed to cheerfully congregate. Instead it almost immediately turned into an eerie, crime-plagued wasteland.