2013 – Slubice

I 2010 blev emnet “Elektriske og magnetiske felter” genindført på A-niveau i fysik, og i 2012 var jeg med til at lave det første kursus for fysiklærere om det nye emne. Min opgave blev at udvikle en række eksperimenter og eksperimentelle forløb om delemnet Induktion.

De klassiske induktionsforsøg var kvalitative, fx. forsøget hvor man bevæger en stangmagnet ind i eller ud af spoler med forskellige vindingstal, og ser hvordan måleinstrumentets udslag afhænger af antallet af vindinger i spolerne.

Med brug af moderne dataopsamlingsudstyr blev det muligt i stedet at lave kvantitative forsøg.

Her: det udstyr, der blev udviklet til undersøgelse af induktionsloven. Spolerne have vi i forvejen, så det nye er PVC-røret og de slanke neodym-magneter. Den inducerede spænding måles med instrumentforstærkeren.

Undersøg hvad der sker, når man ændrer på

Antal vindinger
Antal magneter
Magneternes fart

Hent folderen fra Science on Stage 2013 her (pdf, 4 sider. Åbner i nyt faneblad).